Når det nu blæser så godt, blev det lige tid til at lege med mit favorit garn ( arwetta ) og pasta farver.
Jeg havde 2 sæt garn til at hænge, fra sidst jeg farvede garn. De var ikke blevet helt ens, så de har fået et par farver mere så de er mere lige at se på.
Og når jeg nu var igang fandt jeg lige 3 fed mere der også fik en omgang sommer over sig.
Nu hænger de til tørre lige uden for mit køkken vindue, så jeg kan nyde synet af dem, imens de tørrer færdigt.
Jeg arbejder på en dement afdeling som aftenvagt. Her er der et par damer der stadig kan finde ud af at strikke. Det bliver udnyttet til slumre tæpper a' la Moder Terese/ oldemor tæpper. Der bor også en dame hvor hende og manden havde en Brugs/ købmands butik, hvor de også havde et mindre lager af garn.
Så der bliver ofte talt om håndarbejde, og de nyder når jeg tager mine igangværende projekter med, og så ser dem selvfølgelig også når de er færdige. Ikke at de husker det fra gang til gang, men så går snakken og gamle minder kommer frem igen.
I aftes havde jeg så min Lille Karla kjole med. Der mangler lige godt 15 cm, men de følger processen med glæde.
Og så glemmer jeg selvfølgelig at få den med hjem, så jeg nåde ikke at få den færdig i dag.
I stedet har jeg så fundet min Hendes verdens kjole frem. Jeg havde bare lige strikket et par få pinde, for at se hvordan den kom til at se ud.
Så i dag er jeg kommet et par omgange længere, ude i solen.
Manden skulle til kontrol på syehuset i Aarhus i dag.
Og eftersom vi har vinterferie i denne uge, blev de to mindste pakket med i bilen, og efter kontrollen kørte vi en tur på kunstmuseet ARoS.
Vi har aldrig været der, så højdepunktet hjemmefra var regnbue panoramaet i toppen og figuren Boy.
Det var rigtig godt lavet, begge dele.
Det at se byen fra oven, med de gamle fine og meget forskellige huse, og Boy der virkelig var en kæmpe kopi af en stor dreng.
Jeg blev helt fascineret af hans lidt forskræmte og triste ansigtsudtryk.
Her til aften er jeg igen blevet færdig med en hue, der skulle være en julegave til min far. Jeg måtte trævle det halve op igen efter vores kat havde bidt et kæmpe hul i den lige inden jeg skulle pakke den ind til jul.
Jeg har fortrængt den et par gange, da det er optrævling ikke er min store kop te.
Men nu er den langt om længe færdig
Julen er hjerterne og børnenes fest.
Er lige blevet færdig med et par hjerte sokker til yngste datter.
Normalt er der vist ikke meget rødstrømpe i mig.
Men da de to sokke - strikke - grupper, jeg er med i på Facebook har månedlige udfordringer, der begge i December handler om at strikke røde sokker.
Den ene hedder bare hovedsageligt røde, og den anden hedder røde med hjerter.
Er disse mine bedste bud, ind til videre.
Kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om dem med bomberne.
Da jeg tog hjemme fra tirsdag morgen, havde jeg helgardet mig mod syehus kulder, med ikke mindre end 3 strikke projekter.
Det plejer at indfinde sig i min krop, allerede inden for den første time efter vi har meldt vores ankomst. Bare tanken om udsigten til lang og ubestemmelig ventetid mellem de få samtaler giver mig total stress.
Men sådan gik det ikke denne gang.
Sofie har været indlagt på H. C. Andersens Børnehospital i Odense. En fantasisk oplevelse, når det nu skulle være.
Plejepersonalet var rigtig søde, og bar ikke tegn på stress, når de var hos os. Og så var der rigtig mange aktivitets muligheder i fælles arealerne mellem afdelingerne. Der for uden, fik vi tilbudt fribilletter til zoo da vi var færdige med indlæggeles samtalen om tirsdagen, så der nåde tiden heller ikke blive lang.
I går onsdag skulle Sofie opereres. Det blev hun også. Hun blev enda kaldt til operation en time før planlagt. Det har vi aldrig oplevet før.
Nå men alt den tid jeg havde regnet med skulle slåes ihjel, med strikning, og de projekter jeg havde regnet med kom hjem i mere eller færdig tilstand, kunne jeg hurtigt skyde en hvid pil efter.
Jeg fik strikket et par cm. mere på kjolen, og det halve af strømperne, som så er blevet færdige her til aften.
Men pyt. Vi har trods omstændighederne, og operationen som vi kom efter, haft et par dejlige og hyggelige dage.
Ja den gør så, og den ene, tager bare den anden.
Ikke noget nyt fenomen, for de fleste børnefamilier.
Men ud over almindelige aflaler som lege, tandlæge, læge-og fritidsaktiviteter har vi jo som tidligere nevnt lidt mere at se til.
Men lidt strikke tid bliver det også til.
Så nu er der blevet et par strømper til manden i en luksus garn med alpaka, merino og en anelse nylon.
Sofie har fået et par lyserøde i arwetta, og et par mere med snoninger er på vej.
Nå, ja, okay.
Jeg må nok indse at ønsket om en mindre fyldt kurv med igangværende projekter, ikke kommer til at gå i opfyldelse i år.
Der kommer nyt til oftere end der bliver noget færdigt.
Blev færdig med mine "hjælpe sokker" i går.
Men i går kom også et nyt ønske fra min skønne datter og i dag fra min mand.
Det startede sådan.
Mig: Sofie, du skal lige gå ud og trække i
Strømper.
Sofie: Hmm. Ok så skal det være nogen af
dem du har strikket, for de er de
Brdste.
I dag var det så manden.
NP: Skat jeg tror jeg bliver nød til at få
nogen strikkede strømper. Mine tæer
er så kolde.
Og så må jeg jo igang med pindene igen.
Så nu er der vundet garn op.
Garnet er som sædvanlig købt hos Lene Fredsmindeunikadesign. Dk de to midterste har jeg selv farvet med frugtfarve og pasta farve. De 3 andre har Lene farvet.
Så har jeg været i mit lille garnlager, og fundet garn til min julekjole.
Modellen bliver Hendes verdens kjolen, strikket i Arwetta købt hos Fredsmindeunikadesign.
Den pink har Lene selv fremtryllet, men den grå er fabriks farvet.
Nu da fødselsdagsgaverne er afleveret, og der kun er 3 mdr. til juleaften, er jeg nu for alvor, begyndt at tænke på hvordan Sofies og min egen julekjole skal se ud.
Jeg har de sidste par år selv strikket en julekjole til Sofie, som hun selv har været med til at bestemme hvordan skulle se ud. Det skal hun selvfølgelig også i år, og lur mig om ikke det bliver med heste, hunde, katte eller hjerter.
Modellerne bliver helt sikkert den populære >Hendes verdens kjolen< der har jeg også opskriften i børne størrelser. Den er så nem at strikke, og så sidder den super godt på de fleste.
Jeg har en del garn på lager der sikkert godt kan bruges, så jeg skal bare lige bestemme mig.
I mens jeg går og funderer over det, har jeg fundet et par, knap halvt færdige sokker i strikke-ufo - kurven. De er vist dem der har taget mig længst tid at strikke. Mønstret hedder Broken seed stitch. Ikke fordi de er så svære at strikke, jeg skal bare være mere opmærksom end jeg plejer.
Og så har jeg jo også mit kæmpe sjal, der er super godt tv strik.
