Jeg går aldrig ned på projekter.

Jeg arbejder på en dement afdeling som aftenvagt. Her er der et par damer der stadig kan finde ud af at strikke. Det bliver udnyttet til slumre tæpper a' la Moder Terese/ oldemor tæpper. Der bor også en dame hvor hende og manden havde en Brugs/ købmands butik, hvor de også havde et mindre lager af garn.
Så der bliver ofte talt om håndarbejde, og de nyder når jeg tager mine igangværende projekter med, og så ser dem selvfølgelig også når de er færdige. Ikke at de husker det fra gang til gang, men så går snakken og gamle minder kommer frem igen.
I aftes havde jeg så min Lille Karla kjole med. Der mangler lige godt 15 cm, men de følger processen med glæde.
Og så glemmer jeg selvfølgelig at få den med hjem, så jeg nåde ikke at få den færdig i dag.
I stedet har jeg så fundet min Hendes verdens kjole frem. Jeg havde bare lige strikket et par få pinde, for at se hvordan den kom til at se ud.
Så i dag er jeg kommet et par omgange længere, ude i solen.

Sofie i sin første Lille Karla.

Så blev min første Lille Karla kjole færdig. Den er strikket i alpakka med lidt akryl, så den skulle være dejlig varm, og holdbar til leg, selv om den ikke er så tyk.
Lille Karla er børne modellen til Hendes verdens kjolen,  der efterhånden er blevet ret kendt,  for sin gode pasform, og så er den super let at strikke.
Det er en top down,  dvs. At man starter i halsen, og strikker ned. Så der er mulighed for at prøve undervejs,  og det bedste er der er ingen sammensyninger. Kun et par ender der skal heftes.
Nr 2 og 3 er allerede i tankerne.