søndag den 19. juli 2015

Har taget en beslutning.

Den gang jeg startede bloggen 2. Stjerne  op kunne jeg ikke helt beslutte mig for om det kun skulle være på Facebook, eller om det også skulle være på Blogger. 
Så jeg valgte at give dem begge chancen, men nu har jeg endeligt besluttet mig, da langt de fleste af mine billeder og opslag bliver kommer fra mobilen, og hovedparten af læsere kommer fra Facebook, lader jeg denne blog holde en pause og holder ved min Facebook blog, 2.Stjerne.

lørdag den 18. juli 2015

Godt og skidt med et lager.

Lige efter jeg var blevet færdig med Lille Karla tunikaen til Sofie.Ville hun lige minde mig om at jeg stadig ikke havde strikket et sjal til hende, som jeg havde lovet for længe længe siden.
Nu havde hun bestemt sig for hvilke farver det skulle strikkes I.  Nemlig sort og pink.
Jeg viste at der lå noget sort/ pink/ grå på mit lager,så i torsdags endte hun med at komme op og kikke.
Men det var altså ikke godt nok. I stedet fandt hun noget flere farvet mohair til sjal, og det jeg oprindeligt havde tænkt,  skulle blive til lange strømper. Der foruden fandt hun noget hvid/ pink og noget blåt til flere almindelige strømper, for hun var vokset fra de fleste hjemmestrikkede. Samt noget grå/ mint til en ny tunika.
Arbejdsløshed kommer jeg vist ikke til at lide af fornylig.
Jeg valgte at gå i gang med strømperne.

onsdag den 15. juli 2015

UPS! Så skete det igen.

Hele familien har været en tur i Aalborg storcenter og Shoppen. Ældste datter har været på bikini jagt, og jeg greb muligheden for en tur i Søstrene  Grene.
De har nemlig det lækreste bomuldsgarn, i flotte afstemte farver og til billige penge.
I dag blev det til en ferskenfarvet og 6 brækket hvide. Jeg havde nemlig et mindre lager derhjemme.
På vej der op, faldt jeg over et billede med en trappe, der var beklædt med tæpper i Oldemor firkanter, og et af dem sprang lige i øjnene på mig.
Så nu sidder jeg igen, med et ny startet projekt. Fristet af et simpelt billede på Facebook.

tirsdag den 14. juli 2015

Der gik fisk i det.

Vi har altid synes det er rigtig hyggeligt komme i dyreparker, zoologisk have og akvarier. Vi bruger gerne et par dage i sommerferien på at besøge disse steder.
I år har vi meldt de to mindste ind i wwf s club panda. Det kostede sølle 250 kroner per barn for et år. Men så har de også fået et årskort der gælder til 10 zoologiske haver, dyreparker og akvarier i dk. Samtidig er der gratis adgang til nogle bestemte arrangementer.
Og med Sofie og NP s ledsager kort ( grundet deres handicap) hvor de så gratis kan have en ledsager med hver  føles det næsten som at komme gratis ind da det så kun er NP der skal betales for hver gang.
I dag var vi så i Kattegat centret, hvor vi så fodring i dykkertanken, hajtanken, og sælerne. Der foruden var vi selvfølgelig rundt og se det hele, små som store fisk.
En oplevelse der efter Sofies udsagn havde været god og spændende.
Turen endte som så mange gange før på Den gule måge ( Mac D)
Da vi kom hjem fik jeg vandet lidt i haven og Driverthuset, Sofie fik plukket nogen af de sidste jordbær, vi fik til aftenskaffe med mælk, fløde eller vaniliecreme, i mens vi snakkede lidt om hvad vi mon finder på i morgen.

mandag den 13. juli 2015

1. Sommerferiedag.

I dag er vores 1. Fælles sommerferiedag.
Den er bla. blevet brugt på hæftning af Sofies Lille Karla kjole. Der kun blev en lidt lang tunika, grundet garn mangel. Men den er godkendt.
Årets første store softice fra Vebbestrup ismejeri blev fortæret, med den sedvanlige kvalme til følge.
Der foruden har vi været til Hot Summer i Farsø, med gratis ansigtsmaling og popcorn til børnene. Det er der 5 mandage i skolens ferie, med forskællige temaer. Dagens tema var special køretøjer. Så der var både veteran biler, motorcykler  og 2 specielle racerbiler. 
I dag også var sommer udsalgs start, og Sofie fik sig raflet sig til ÷20% på sin nye skoletaske og penalhus. Hvilket var ganske flot.
Så det har vist været en ganske god, 1. Sommerferie dag.

tirsdag den 7. juli 2015

En sokke udfordring.

Jeg har pt. gang i en sokke udfordring. Emnet er Tour De France.
Men jeg vil gerne lave den lidt alternativ. Altså ikke noget med en helt gul eller  prikkede point farver. 
Jeg har fundet 2 nøgler, der for mig minder lidt om det landskab de kommer til at køre igennem.
Den ene forestiller jeg mig som Provance med lavendel marker. Den anden med blå vindrue marker.
Mønstret er det samme, til begge par.
Ved ikke helt om det kommer til at fungere, efter planen.

mandag den 6. juli 2015

<3 farver

Når det nu blæser så godt, blev det lige tid til at lege med mit favorit garn ( arwetta ) og pasta farver.
Jeg havde 2 sæt garn til at hænge, fra sidst jeg farvede garn. De var ikke blevet helt ens, så de har fået et par farver mere så de er mere lige at se på.
Og når jeg nu var igang fandt jeg lige 3 fed mere der også fik en omgang sommer over sig.
Nu hænger de til tørre lige uden for mit køkken vindue, så jeg kan nyde synet af dem, imens de tørrer færdigt.

torsdag den 2. juli 2015

Jeg går aldrig ned på projekter.

Jeg arbejder på en dement afdeling som aftenvagt. Her er der et par damer der stadig kan finde ud af at strikke. Det bliver udnyttet til slumre tæpper a' la Moder Terese/ oldemor tæpper. Der bor også en dame hvor hende og manden havde en Brugs/ købmands butik, hvor de også havde et mindre lager af garn.
Så der bliver ofte talt om håndarbejde, og de nyder når jeg tager mine igangværende projekter med, og så ser dem selvfølgelig også når de er færdige. Ikke at de husker det fra gang til gang, men så går snakken og gamle minder kommer frem igen.
I aftes havde jeg så min Lille Karla kjole med. Der mangler lige godt 15 cm, men de følger processen med glæde.
Og så glemmer jeg selvfølgelig at få den med hjem, så jeg nåde ikke at få den færdig i dag.
I stedet har jeg så fundet min Hendes verdens kjole frem. Jeg havde bare lige strikket et par få pinde, for at se hvordan den kom til at se ud.
Så i dag er jeg kommet et par omgange længere, ude i solen.