December ønsker.

Julen er hjerterne og børnenes fest.
Er lige blevet færdig med et par hjerte sokker til yngste datter.

Jule travlhed.

Det er igen, ved at hvade været noget tid siden jeg sidst har fået lavet et indlæg.
Denne gang er det vist grundet jule travlhed, og så tager det altså noget tid at komme sig oven på sådan en indlæggelse  med datteren. Der forøvrigt lige har været til tjek efter operationen, og alt er til UG. Det pæneste ar sygeplejersken  havde set længe. ( og med over 300 børn under sine vinger, har hun vist set en del).
Men selv om vi i alt har hevet godt 4,5 døgn ud af December til at ligge på sygehus, er vi vist ret godt med til jul.
Der er blevet bagt 3 slags småkager og 2 slags klejner.
Sofie har været til jule-  ride -stevne.
Og så er jeg her til aften endelig blevet færdig med hendes julekjole, der lige skal skylles op.
Alle julegaver er stort set købt og pakket ind.
Når vi står op igen skal der fældes juletræ, og pyntes.
Jeg satser på vi når det hele. Ellers bliver det nok jul alligevel.

Rødstrømper.

Normalt er der vist ikke meget rødstrømpe i mig.
Men da de to sokke - strikke - grupper, jeg er med i på Facebook har månedlige udfordringer, der begge i December handler om at strikke  røde sokker.
Den ene hedder bare hovedsageligt røde, og den anden hedder røde med hjerter.
Er disse mine bedste bud, ind til videre.
Kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om dem med bomberne.

En total regnefejl.

Da jeg tog hjemme fra tirsdag morgen, havde jeg helgardet mig mod syehus kulder, med ikke mindre end 3 strikke projekter.
Det plejer at indfinde sig i min krop, allerede inden for den første time efter vi har meldt vores ankomst. Bare tanken om udsigten til lang  og ubestemmelig ventetid mellem de få samtaler giver mig total stress.
Men sådan gik det ikke denne gang.
Sofie har været indlagt på H. C. Andersens Børnehospital i Odense.  En fantasisk oplevelse, når det nu skulle være.
Plejepersonalet var rigtig søde, og bar ikke tegn på stress, når de var hos os. Og så var der rigtig mange aktivitets muligheder i fælles arealerne mellem afdelingerne. Der for uden,  fik vi tilbudt fribilletter til zoo da vi var færdige med indlæggeles samtalen om tirsdagen, så der nåde tiden heller ikke blive lang.
I går onsdag skulle Sofie opereres.  Det blev hun også. Hun blev enda kaldt til operation en time før planlagt. Det har vi aldrig oplevet før.
Nå men alt den tid jeg havde regnet med skulle slåes ihjel, med strikning, og de projekter jeg havde regnet med kom hjem i mere eller færdig tilstand, kunne jeg hurtigt skyde en hvid pil efter.
Jeg fik strikket et par cm. mere på kjolen, og det halve af strømperne, som så er blevet færdige her til aften.
Men pyt. Vi har trods omstændighederne,  og operationen som vi kom efter, haft et par dejlige og hyggelige dage.

Klar på sygehus kulder.

Når nu datteren står for at skal opereres, helt i Odense. Og vi ikke ved om hun skal være der i 2 eller 3 døgn.
Hvor mange projekter skal man så påregne at have med? Hellere et for mange end et for lidt.
Vi står med min 2 1/2  times kørsel hver vej, max en times undersøgelse/ samtale i dag, operations dag i morgen og så 1 til 2 observations dage derefter. 
Jeg har taget et par projekter med der for en kort bemærkning var blevet tilside lagt til fordel for et par advents gaver.
Et sjal der lige mangler 10 cm til rette længde,  et par  strømper til Sofie der stadig mangler fødderne, og sofies julekjole der stadig mangler det meste.
Og så for en sikkerheds skyld,  garn til et par strømper mere.
Mon så ikke det er nok.
Vi ved efterhånden at på sådanne sygehus ture føles tiden hurtigt meget lang for alle parter, og man let kan blive rastløs,  så er det godt at have lidt mellem henderne.

Hemmeligheder.

Jeg nørkler advents hemmeligheder😆

Et hjertelig forsøg.

Det er egentlig ikke så tit jeg hækler.  Grunden er at jeg endnu ikke er så pokkers god til indtagninger.
Men ind i mellem får jeg alligevel lyst til at forsøge mig. Der er jo så mange fine ting jeg gerne vil prøve.
Nu er julen jo snart over os, så aftenens forsøg er et lille tykt hjerte.
Der er stadig plads til forbedringer,  men håb forude.

Dagen går med raske fjed.

Ja den gør så, og den ene, tager bare den anden.
Ikke noget nyt fenomen, for de fleste børnefamilier.
Men ud over almindelige aflaler som lege, tandlæge, læge-og fritidsaktiviteter har vi jo som tidligere nevnt lidt mere at se til.
Men lidt strikke tid bliver det også til.
Så nu er der blevet et par strømper til manden i en luksus garn med alpaka,  merino og en anelse nylon.
Sofie har fået et par lyserøde i arwetta,  og et par mere med snoninger er på vej.

Ønsket om kontortid.

Nogen gange kan jeg godt have et ønske om fast "kontortid".
Ikke fordi jeg har eget firma,  eller noget i den retning. Men i perioder er der bare rigeligt at se til når man er både mor og kone til to der har hver deres rygmarvs sygdomme, og mor til yderligere to skilsmisse børn.
Vores handicapbus er endelig snart i indkørslen,  de sidste papirer blev skrevet under i mandags. Der skal kontaktes sagsbehandler ang merudgifter i forbindelse med den.
Yngste datter skal opereres i Odense hvilket der er kommet dato til i min 4 dage+ en oplærings dag 14 dage efter. Så der skal søges om fri, snakkes med sagsbehandler ang. mistet løn, kørsel og dækning af udgifter til overnatning af den forælder der ikke automatisk er indlagt med hende.
Manden skulle havde været indlagt i Hornbæk i ca 14 dage, der nu er udsat til Januar, grundet datterens kommende indlæggelse.
Der ud over er der fysioterapi tider der skal falde i hak med resten af ugen.
En ex mand, hvor kommunikationen og samarbejdet ikke fungerer optimalt,  så de to ældste let kan komme til at stå som lus mellem to negle, for hvad skal de forholde sig til?
Der til kommer det som almindelige familier har af udfordringer som puslespillet med fritidsaktiviteter,  forældre møder, læge-og tandlægebesøg, nå ja og så lige et arbejdsliv.
Jo der sker noget hos mig, telefonen er rødglødende, og min hjerne truer af og til med at eksplodere grundet over stimulering. 
På de dage bliver det ikke altid til så meget kreativt, der ellers vil virke meget beroligende på krop og sind.
Jeg har dog presteret at få kreeret,  et par ganske almindelige glatte- uden nogen form for mønster-  stømper til yngste datter.
De er jo de bedste. Har også fået startet på et par til manden, men det er heller ikke mere end lige de er startet op. Han fryser jo også den stakkel.

Gamle vinduer.

I går købte jeg to gamle vinduer, på et loppemarked.
Det store skal stå på mit dækketøjs skab, kan dog ikke helt bestemme mig for om der skal sættes spejl i.
Det andet vil jeg gerne bruge som pynte fad på spisebordet i stuen.
Har været ved at forsøge at efterårs pynte det, med en lyskæde, kanel, stjerne anis og kaffebønner. 
Kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg er tilfreds.

Når mors er de bedste.

Nå, ja, okay.
Jeg må nok indse at ønsket om en mindre fyldt kurv med igangværende projekter,  ikke kommer til at gå i opfyldelse i år.
Der kommer nyt til oftere end der bliver noget færdigt.
Blev færdig med mine "hjælpe sokker" i går.
Men i går kom også et nyt ønske fra min skønne datter og i dag fra min mand.
Det startede sådan.
Mig: Sofie, du skal lige gå ud og trække i 
         Strømper.
Sofie: Hmm. Ok så skal det være nogen af
            dem du har strikket, for de er de
             Brdste.
I dag var det så manden.
NP: Skat jeg tror jeg bliver nød til at få
        nogen strikkede strømper. Mine tæer
        er så kolde.
Og så må jeg jo igang med pindene igen.
Så nu er der vundet garn op.
Garnet er som sædvanlig købt hos Lene Fredsmindeunikadesign. Dk de to midterste har jeg selv farvet med frugtfarve og pasta farve. De 3 andre har Lene farvet.
                

Lidt lopper.

Jeg vil lige vise jer hvad jeg fandt, på et loppemarked i søndags.
Samlet pris 20 kr.
Og med lidt små kogler i kuplen er den hurtig efterårs klar.
Der udover var jeg lige omkring altid hjælpsomme Susi, og hente lidt flødeboller i det fineste stjerne indpakning,  hun havde skaffet til mig.
Så kan jeg også så småt begynde at snyde jule lidt.

Et par bestillinger er landet.

En mor i vores omgangskreds havde bestilt en rasta hue til sin søn, i sort/ orange. Den er i dag landet i drengens garderobe i børnehaven.
Noget andet der er landet er vores nye bil.
Eller rettere min mand og datters handicapbus, er landet hos ombyggeren.
Den har været længe ventet. 3 år er det ved at være siden vi sendte ansøgningen afsted. En ansøgning der fra komunens side har været givet afslag på, vi har anket, kommunen har igen givet afslag, vi har igen anket. Den blev sendt i ankestyrelsen, ligget der i 8 måneder, er blevet sendt til ankenævnet da det blev oprettet i stedet for ankestyrelsen, ligget der i ligeledes 8 måneder. For endelig at lande hos en sagsbehandler der omstøder kommunens afgørelse,  der giver os medhold. Dette skete i marts.
Så starter møllen med afprøvninger af rette bil, indhentninger af tilbud på billigste forhandler og ombygger, for sluttligt at snakke med den endelige forhandler, om ønsker om ekstraudstyr.
I går landede den endelig hos forhandleren,  og blev kørt videre til ombyggeren,  hvor vi så har været til møde om indretningen af passagerer sæderne til børnene og diverse kørestole.
Men om knap 14 dage, er den klar til at lande i vores indkørsel.   
Det bliver SÅ FEDT!

På med huen.

Jeg er blevet færdig med prøven på Rastahuen, og der er blevet lavet en til yngste datter også der selvfølgelig skulle være i pigefarver.

Årets Græskar tur.

Ikke langt fra os, er der en gårbutik med hjemme dyrkede grøntsager.
Og ud over de almindelige grøntsager, har de også en helt del forskællige græskar.
To dage i efterårsferien,  har de åbnet laden for at man kan komme og skære sine Halloween græskar.
Der ud over er der traktor tur rundt på markerne, og halmballe hule.
Det er efterhånden blevet et input i vores ferie.

En ups, og om at hjælpe hinanden.

Da jeg i går var ved at ryde op i kurven med mine igangværende projekter. Som egentlig startede med en stor metal spand på hjul, som så med tiden er blevet bygget op med et par baljer så det minder om et etage byggeri, godt støttet af poser med strikke indhold, blade/ bøger og løse opskrifter som beskyttene sikkerheds dæmninger. 
Da besluttede jeg igen, med mig selv at der skulle reduceres godt og grundigt i stakken ( helt ned til kun spanden) inden jeg måtte starte på noget nyt.
Men så var det jo jeg tilfældigvis faldt over en opskrift på en hæklet hue. Jeg egentlig gerne ville havde prøvet at lave sidste år, men som så måtte vente lidt. Og så blev det  så ikke til noget. Sikkerg på grund af andre projekter der var lige så spændende om ikke lidt mere.
Sådan skulle det ikke gå i år, og nu nærmer hue tiden sig jo. Ja den er vel egentlig startet lidt i smug.
Så op på lageret og finde garn og hæklenål, og så i sving.
Det er ved at være noget tid siden jeg har hæklet, så det sad ikke helt i fingrene, bedst som jeg var kommet i gang sms`ede et par af vores venner om ikke vi gav aftenskaffe. Og selvfølgelig gjorde vi det.
Konen havde for et par dage siden spurgt om ikke jeg ville være hende at strikke strømper. Og selvfølgelig ville jeg da gøre et forsøg.
Så hun havde været ude at købe garn og pinde, jeg fandt en letlæselig opskrift, et nyt garnnøgle og pinde til mig selv. Det er nemlig lidt nemmere at lære hvis man sidder ved siden af og vi næsten laver det samme.
Så inden jeg gik i seng. Vupti havde jeg fået startet op på en hue og et par strømper mere. Og dermed et par poser mere til at støtte op om mit stadig højere strikketøjs tårn.
Huen har dog voldet mig lidt problemer med hensyn til hoved størrelse, så den er jeg først kommet rigtig i gang med i dag.
Og så skal der altså ikke startes  på mere  før tårnet og dæmningerne er redusert til en spand igen😇

Endelig ferdig.

Jeg har i dag fået færdig gjort 2 projekter. Det ene er mit total lækre kæmpe sjal, strikket i alpaca, farvet af Lene Fredsminde.  Der er gået 300 gram, til det, og måler 80 cm i højden og lidt over 160 cm i breden. Så nu kan de kolde vinter aftener bare komme an jeg er forberedt.
Jeg har også fået monteret et par sokker til yngste datteren. Strikket i arwetta,  igen farvet af den gode Lene.
Jeg startede på dem sidste år i påsken,  og så har de ellers ligget og hygget sig i strikke kurven.  Men nu er de monteret færdig med øjne, og haler, og alle ender er hæftet.
Også de ligger klar i sokke skuffen og venter på koldere dage.

Når der sker for meget.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet her. Der er bare sket så meget.
Min farmor og hendes samlever, flyttede på plejehjem her til den 1. Oktober. Er sikker på at det bliver rigtig godt for dem, når de lige kommer ordenligt på plads og vender sig til det.
I den forbindelse har jeg været så heldig at arve hendes gamle dækketøjs skab. Af en eller anden grund har jeg altid været held vild med det.
Nu står det i min stue, gammelt og slidt, men kan slet ikke nenne at begynde at slibe og male det.
Den 1 oktober blev mellemste barnet Sebastian 12 år. Det skulle også fejres.
Fredag og lørdag var Sebastian, til Karate stævne i Roskilde.  Manden og jeg var selvfølgelig med til at heppe på ham. Og han klarede det rigtig flot, selv om det ikke blev til nogen medalje,  udviste han klart god kyokushinkai stil.
I går var vi med yngste datter til samtale/ forundersøgelse til en tarm operation hun skal have lavet om ca 6-8 uger. Det er i forbindelse med hendes rygmarvsbrok,  så ikke noget alvorligt. Men det bliver helt sikkert godt for hende.
I dag skal Sebastian på den igen. Hans klasse skal holde cykel sponsor løb, så de kan tjene penge til deres klassetur i foråret. Det bliver spændende at se hvor mange kilometer han får kørt. Dog har hans sponsore været meget fornuftige og doneret faste beløb og ikke pr kilometer, ellers kan det vist blive ret dyrt. Efter løbet er der fælles spisning for elever, foreldre og søskende.  Øv at jeg skal arbejde men sådan er det ind i mellem.
Dog bliver der også tid til at strikke lidt, men ikke så meget som ønsket.