Endu et besøg i Aarhus.

Manden måtte igen i dag en tur til Aarhus i håb om en bedre pogramering af hans indopererede elektrode i ryggen.
Men inden vi kunne tage afsted skulle ældste datteren vækkes med morgen skønsang i anledningen af hendes 15 års fødselsdag.
Så både hende og kærsten samt yngste datter var med og vi lavede shoppe tur i Bruns galleri bagefter.
På vej hjem var vi omkring Lauritz.com  efter min Valentines gave, der er en gammel børne udtræksseng der skal fungere som sofa i driverthuset til sommer.
Med i købet fik vi også en gammel bambus børne seng.

Et kulturelt indslag

Manden skulle til kontrol på syehuset i  Aarhus i dag.
Og eftersom vi har vinterferie i denne uge, blev de to mindste pakket med i bilen, og efter kontrollen kørte vi en tur på kunstmuseet ARoS.
Vi har aldrig været der, så højdepunktet  hjemmefra var regnbue panoramaet i toppen og figuren Boy.
Det var  rigtig godt lavet, begge dele.
Det at se byen fra oven, med de gamle fine og meget forskellige huse, og Boy der virkelig var en kæmpe kopi af en stor dreng.
Jeg blev helt fascineret af hans lidt forskræmte og triste ansigtsudtryk.

Her til aften er jeg igen blevet færdig med en hue, der skulle være en julegave til min far. Jeg måtte trævle det halve op igen efter vores kat havde bidt et kæmpe hul i den lige inden jeg skulle pakke den ind til jul.
Jeg har fortrængt den et par gange, da det er optrævling ikke er min store kop te.
Men nu er den langt om længe færdig

En god gerning.

Jeg var på biblioteket i dag, og så der lå en stak Godheds beviser til den store Danmarks indsamling.
Meningen er at børnene skal gøre en god gerning, skrive det på beviset, og aflevere det på biblioteket inden fredag d. 30 januar.
For hvert godheds bevis der bliver indleveret giver Lego fonden 25kr til Danmarks indsamlingen.
Hvert barn må gerne aflevere flere beviser. Ved aflevering af min. 10 beviser, får barnet et diplom.
Yngste datter kunne godt huske det fra sidste år, og det har  givet en god snak om hvad en god gerning er.
Er sikker på hun kan nå de ti gode gerninger, for hun er godt nok blevet flittig og kreativ tænkene.
Men husk en god gerning kan ikke gøres for tit.

Hverdag igen ♡

Hold da op, hvor er det længe siden jeg har sat så meget pris på en ganske almindelig søndag aften, som i aften.
Bare sidde og slappe af med starten på et længe ønsket strikketøj.
Der har været jul, nytår og så har jeg været græsenke i 14 dage. Fra d. 5. Til i fredags.
Jeg var selv ovre og aflevere manden til hans årlige tjek/ trænings ophold på center for rygmarvsskader  i Hornbæk. Sygehuset med  landets bedste udsigt♡
Det er rigtig godt for både ham og resten af familien at han kommer der over. Men hold da op det kan føles langt væk ind i mellem. Nu går der heldigvis 2 år før de vil se ham igen.
Hjemme er det ikke blevet til så meget kreativt, det har jeg godt kunne mærke på stress kontoen.
Men da ungerne var lagt i seng, og der kom lidt ro på huset, og jeg kunne sidde med det længe ønskede projekt > Arvingen < kunne jeg mærke roen brede sig i min gamle krop.
Jeg har altid været meget uld forskrækket, men har fundet en helt fantastisk  garnbutik i Ålborg > Garnudsalg < der egentlig er en netbutik, der åbner lageret om fredagen, så deres kunder kan komme og se med fingrene og også købe garn den pågældende dag. Der ud over kan man bestille senest om onsdagen og så hente det om fredagen. Så slipper man for porto. 
Det varer ikke længe før det er mandag morgen= starten på en ny uge, og vi skal hjælpes af med at implementere alt det nye, manden har lært i Hornbæk.
Noget bliver sikkert en omvæltning, og andet bliver svært, men er også sikker på det nok skal blive godt.
Jeg ser frem til den nye uge, medbåde omvæltninger og roen ved at vores lille familie er samlet igen.

Jule travlhed.

Det er igen, ved at hvade været noget tid siden jeg sidst har fået lavet et indlæg.
Denne gang er det vist grundet jule travlhed, og så tager det altså noget tid at komme sig oven på sådan en indlæggelse  med datteren. Der forøvrigt lige har været til tjek efter operationen, og alt er til UG. Det pæneste ar sygeplejersken  havde set længe. ( og med over 300 børn under sine vinger, har hun vist set en del).
Men selv om vi i alt har hevet godt 4,5 døgn ud af December til at ligge på sygehus, er vi vist ret godt med til jul.
Der er blevet bagt 3 slags småkager og 2 slags klejner.
Sofie har været til jule-  ride -stevne.
Og så er jeg her til aften endelig blevet færdig med hendes julekjole, der lige skal skylles op.
Alle julegaver er stort set købt og pakket ind.
Når vi står op igen skal der fældes juletræ, og pyntes.
Jeg satser på vi når det hele. Ellers bliver det nok jul alligevel.

En total regnefejl.

Da jeg tog hjemme fra tirsdag morgen, havde jeg helgardet mig mod syehus kulder, med ikke mindre end 3 strikke projekter.
Det plejer at indfinde sig i min krop, allerede inden for den første time efter vi har meldt vores ankomst. Bare tanken om udsigten til lang  og ubestemmelig ventetid mellem de få samtaler giver mig total stress.
Men sådan gik det ikke denne gang.
Sofie har været indlagt på H. C. Andersens Børnehospital i Odense.  En fantasisk oplevelse, når det nu skulle være.
Plejepersonalet var rigtig søde, og bar ikke tegn på stress, når de var hos os. Og så var der rigtig mange aktivitets muligheder i fælles arealerne mellem afdelingerne. Der for uden,  fik vi tilbudt fribilletter til zoo da vi var færdige med indlæggeles samtalen om tirsdagen, så der nåde tiden heller ikke blive lang.
I går onsdag skulle Sofie opereres.  Det blev hun også. Hun blev enda kaldt til operation en time før planlagt. Det har vi aldrig oplevet før.
Nå men alt den tid jeg havde regnet med skulle slåes ihjel, med strikning, og de projekter jeg havde regnet med kom hjem i mere eller færdig tilstand, kunne jeg hurtigt skyde en hvid pil efter.
Jeg fik strikket et par cm. mere på kjolen, og det halve af strømperne, som så er blevet færdige her til aften.
Men pyt. Vi har trods omstændighederne,  og operationen som vi kom efter, haft et par dejlige og hyggelige dage.

Ønsket om kontortid.

Nogen gange kan jeg godt have et ønske om fast "kontortid".
Ikke fordi jeg har eget firma,  eller noget i den retning. Men i perioder er der bare rigeligt at se til når man er både mor og kone til to der har hver deres rygmarvs sygdomme, og mor til yderligere to skilsmisse børn.
Vores handicapbus er endelig snart i indkørslen,  de sidste papirer blev skrevet under i mandags. Der skal kontaktes sagsbehandler ang merudgifter i forbindelse med den.
Yngste datter skal opereres i Odense hvilket der er kommet dato til i min 4 dage+ en oplærings dag 14 dage efter. Så der skal søges om fri, snakkes med sagsbehandler ang. mistet løn, kørsel og dækning af udgifter til overnatning af den forælder der ikke automatisk er indlagt med hende.
Manden skulle havde været indlagt i Hornbæk i ca 14 dage, der nu er udsat til Januar, grundet datterens kommende indlæggelse.
Der ud over er der fysioterapi tider der skal falde i hak med resten af ugen.
En ex mand, hvor kommunikationen og samarbejdet ikke fungerer optimalt,  så de to ældste let kan komme til at stå som lus mellem to negle, for hvad skal de forholde sig til?
Der til kommer det som almindelige familier har af udfordringer som puslespillet med fritidsaktiviteter,  forældre møder, læge-og tandlægebesøg, nå ja og så lige et arbejdsliv.
Jo der sker noget hos mig, telefonen er rødglødende, og min hjerne truer af og til med at eksplodere grundet over stimulering. 
På de dage bliver det ikke altid til så meget kreativt, der ellers vil virke meget beroligende på krop og sind.
Jeg har dog presteret at få kreeret,  et par ganske almindelige glatte- uden nogen form for mønster-  stømper til yngste datter.
De er jo de bedste. Har også fået startet på et par til manden, men det er heller ikke mere end lige de er startet op. Han fryser jo også den stakkel.

Et par bestillinger er landet.

En mor i vores omgangskreds havde bestilt en rasta hue til sin søn, i sort/ orange. Den er i dag landet i drengens garderobe i børnehaven.
Noget andet der er landet er vores nye bil.
Eller rettere min mand og datters handicapbus, er landet hos ombyggeren.
Den har været længe ventet. 3 år er det ved at være siden vi sendte ansøgningen afsted. En ansøgning der fra komunens side har været givet afslag på, vi har anket, kommunen har igen givet afslag, vi har igen anket. Den blev sendt i ankestyrelsen, ligget der i 8 måneder, er blevet sendt til ankenævnet da det blev oprettet i stedet for ankestyrelsen, ligget der i ligeledes 8 måneder. For endelig at lande hos en sagsbehandler der omstøder kommunens afgørelse,  der giver os medhold. Dette skete i marts.
Så starter møllen med afprøvninger af rette bil, indhentninger af tilbud på billigste forhandler og ombygger, for sluttligt at snakke med den endelige forhandler, om ønsker om ekstraudstyr.
I går landede den endelig hos forhandleren,  og blev kørt videre til ombyggeren,  hvor vi så har været til møde om indretningen af passagerer sæderne til børnene og diverse kørestole.
Men om knap 14 dage, er den klar til at lande i vores indkørsel.   
Det bliver SÅ FEDT!

Årets Græskar tur.

Ikke langt fra os, er der en gårbutik med hjemme dyrkede grøntsager.
Og ud over de almindelige grøntsager, har de også en helt del forskællige græskar.
To dage i efterårsferien,  har de åbnet laden for at man kan komme og skære sine Halloween græskar.
Der ud over er der traktor tur rundt på markerne, og halmballe hule.
Det er efterhånden blevet et input i vores ferie.

Når der sker for meget.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet her. Der er bare sket så meget.
Min farmor og hendes samlever, flyttede på plejehjem her til den 1. Oktober. Er sikker på at det bliver rigtig godt for dem, når de lige kommer ordenligt på plads og vender sig til det.
I den forbindelse har jeg været så heldig at arve hendes gamle dækketøjs skab. Af en eller anden grund har jeg altid været held vild med det.
Nu står det i min stue, gammelt og slidt, men kan slet ikke nenne at begynde at slibe og male det.
Den 1 oktober blev mellemste barnet Sebastian 12 år. Det skulle også fejres.
Fredag og lørdag var Sebastian, til Karate stævne i Roskilde.  Manden og jeg var selvfølgelig med til at heppe på ham. Og han klarede det rigtig flot, selv om det ikke blev til nogen medalje,  udviste han klart god kyokushinkai stil.
I går var vi med yngste datter til samtale/ forundersøgelse til en tarm operation hun skal have lavet om ca 6-8 uger. Det er i forbindelse med hendes rygmarvsbrok,  så ikke noget alvorligt. Men det bliver helt sikkert godt for hende.
I dag skal Sebastian på den igen. Hans klasse skal holde cykel sponsor løb, så de kan tjene penge til deres klassetur i foråret. Det bliver spændende at se hvor mange kilometer han får kørt. Dog har hans sponsore været meget fornuftige og doneret faste beløb og ikke pr kilometer, ellers kan det vist blive ret dyrt. Efter løbet er der fælles spisning for elever, foreldre og søskende.  Øv at jeg skal arbejde men sådan er det ind i mellem.
Dog bliver der også tid til at strikke lidt, men ikke så meget som ønsket.

En dejlig dag i Fårup sommerland.

Her i weekenden kan de, der har årskort til Fårup sommerland invitere en ven med pr. Kort. 

Det har vi været så heldige at blive inviteret med til( vores ælste valge selv at blive hjemme). Vores yngste datters bedste veninde s familie har årskort der op, og havde spurgt om ikke vi havde lyst til at tage med der op. Og selv følge havde vi det. Vi har nemlig også fået et rigtig godt forhold til forældrene. 

Vi havde alle en super god og hyggelig dag, med karusel- og rutsjebane ture i stor stil. 

Labyrint citater.

På vejen rundt gennem majs labyrinten i går stod der små skilte med små citater.
Deler lige nogen af dem med jer.

På en lidt grå og våd lørdag.

Der skulle lige ske lidt inden jeg skal på arbejde i aften. Så vi kørte lige en tur til Nibe for at se på campingvogne. Tror nok de fleste af os er kommet til at savne camping livet, dog tvivler jeg lidt på teenageren.
På vej hjem var vi en tur i majs labyrinten. Det er en stor majs mark hvor der er sået så det bliver en kæmpe labyrint når planterne vokser op.
Det er sikkert rigtig hyggeligt på en tør solskinsdag.

Nu pludselig ikke så lille mere.

Selv om man skal starte i 1. Klasse, kan man godt gå en smule i panik.
Hvad skal man lave? Hvad hvis læren spørger om noget jeg ikke kan svare på? Kan jeg nu ikke lege med bedste veninden efter skole?  Nu kan jeg ikke huske hele alfabetet og alle tallene.
Spørgsmålene har været mange, og der har været tendens til panik.
Det er ikke let at starte i 1 . Klasse,  med nye lærere,  fag og en helt ny skolestruktur. 
Men til morgen var tasken pakket, med nye blyanter, farver og andet udstyr.
Og det endte da også med at Sofie faldt til ro, og vi måtte tage hjem inden skoledagen var helt slut.