Godt og skidt med et lager.

Lige efter jeg var blevet færdig med Lille Karla tunikaen til Sofie.Ville hun lige minde mig om at jeg stadig ikke havde strikket et sjal til hende, som jeg havde lovet for længe længe siden.
Nu havde hun bestemt sig for hvilke farver det skulle strikkes I.  Nemlig sort og pink.
Jeg viste at der lå noget sort/ pink/ grå på mit lager,så i torsdags endte hun med at komme op og kikke.
Men det var altså ikke godt nok. I stedet fandt hun noget flere farvet mohair til sjal, og det jeg oprindeligt havde tænkt,  skulle blive til lange strømper. Der foruden fandt hun noget hvid/ pink og noget blåt til flere almindelige strømper, for hun var vokset fra de fleste hjemmestrikkede. Samt noget grå/ mint til en ny tunika.
Arbejdsløshed kommer jeg vist ikke til at lide af fornylig.
Jeg valgte at gå i gang med strømperne.

En sokke udfordring.

Jeg har pt. gang i en sokke udfordring. Emnet er Tour De France.
Men jeg vil gerne lave den lidt alternativ. Altså ikke noget med en helt gul eller  prikkede point farver. 
Jeg har fundet 2 nøgler, der for mig minder lidt om det landskab de kommer til at køre igennem.
Den ene forestiller jeg mig som Provance med lavendel marker. Den anden med blå vindrue marker.
Mønstret er det samme, til begge par.
Ved ikke helt om det kommer til at fungere, efter planen.

December ønsker.

Julen er hjerterne og børnenes fest.
Er lige blevet færdig med et par hjerte sokker til yngste datter.

Rødstrømper.

Normalt er der vist ikke meget rødstrømpe i mig.
Men da de to sokke - strikke - grupper, jeg er med i på Facebook har månedlige udfordringer, der begge i December handler om at strikke  røde sokker.
Den ene hedder bare hovedsageligt røde, og den anden hedder røde med hjerter.
Er disse mine bedste bud, ind til videre.
Kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om dem med bomberne.

Klar på sygehus kulder.

Når nu datteren står for at skal opereres, helt i Odense. Og vi ikke ved om hun skal være der i 2 eller 3 døgn.
Hvor mange projekter skal man så påregne at have med? Hellere et for mange end et for lidt.
Vi står med min 2 1/2  times kørsel hver vej, max en times undersøgelse/ samtale i dag, operations dag i morgen og så 1 til 2 observations dage derefter. 
Jeg har taget et par projekter med der for en kort bemærkning var blevet tilside lagt til fordel for et par advents gaver.
Et sjal der lige mangler 10 cm til rette længde,  et par  strømper til Sofie der stadig mangler fødderne, og sofies julekjole der stadig mangler det meste.
Og så for en sikkerheds skyld,  garn til et par strømper mere.
Mon så ikke det er nok.
Vi ved efterhånden at på sådanne sygehus ture føles tiden hurtigt meget lang for alle parter, og man let kan blive rastløs,  så er det godt at have lidt mellem henderne.

Dagen går med raske fjed.

Ja den gør så, og den ene, tager bare den anden.
Ikke noget nyt fenomen, for de fleste børnefamilier.
Men ud over almindelige aflaler som lege, tandlæge, læge-og fritidsaktiviteter har vi jo som tidligere nevnt lidt mere at se til.
Men lidt strikke tid bliver det også til.
Så nu er der blevet et par strømper til manden i en luksus garn med alpaka,  merino og en anelse nylon.
Sofie har fået et par lyserøde i arwetta,  og et par mere med snoninger er på vej.

Ønsket om kontortid.

Nogen gange kan jeg godt have et ønske om fast "kontortid".
Ikke fordi jeg har eget firma,  eller noget i den retning. Men i perioder er der bare rigeligt at se til når man er både mor og kone til to der har hver deres rygmarvs sygdomme, og mor til yderligere to skilsmisse børn.
Vores handicapbus er endelig snart i indkørslen,  de sidste papirer blev skrevet under i mandags. Der skal kontaktes sagsbehandler ang merudgifter i forbindelse med den.
Yngste datter skal opereres i Odense hvilket der er kommet dato til i min 4 dage+ en oplærings dag 14 dage efter. Så der skal søges om fri, snakkes med sagsbehandler ang. mistet løn, kørsel og dækning af udgifter til overnatning af den forælder der ikke automatisk er indlagt med hende.
Manden skulle havde været indlagt i Hornbæk i ca 14 dage, der nu er udsat til Januar, grundet datterens kommende indlæggelse.
Der ud over er der fysioterapi tider der skal falde i hak med resten af ugen.
En ex mand, hvor kommunikationen og samarbejdet ikke fungerer optimalt,  så de to ældste let kan komme til at stå som lus mellem to negle, for hvad skal de forholde sig til?
Der til kommer det som almindelige familier har af udfordringer som puslespillet med fritidsaktiviteter,  forældre møder, læge-og tandlægebesøg, nå ja og så lige et arbejdsliv.
Jo der sker noget hos mig, telefonen er rødglødende, og min hjerne truer af og til med at eksplodere grundet over stimulering. 
På de dage bliver det ikke altid til så meget kreativt, der ellers vil virke meget beroligende på krop og sind.
Jeg har dog presteret at få kreeret,  et par ganske almindelige glatte- uden nogen form for mønster-  stømper til yngste datter.
De er jo de bedste. Har også fået startet på et par til manden, men det er heller ikke mere end lige de er startet op. Han fryser jo også den stakkel.

Når mors er de bedste.

Nå, ja, okay.
Jeg må nok indse at ønsket om en mindre fyldt kurv med igangværende projekter,  ikke kommer til at gå i opfyldelse i år.
Der kommer nyt til oftere end der bliver noget færdigt.
Blev færdig med mine "hjælpe sokker" i går.
Men i går kom også et nyt ønske fra min skønne datter og i dag fra min mand.
Det startede sådan.
Mig: Sofie, du skal lige gå ud og trække i 
         Strømper.
Sofie: Hmm. Ok så skal det være nogen af
            dem du har strikket, for de er de
             Brdste.
I dag var det så manden.
NP: Skat jeg tror jeg bliver nød til at få
        nogen strikkede strømper. Mine tæer
        er så kolde.
Og så må jeg jo igang med pindene igen.
Så nu er der vundet garn op.
Garnet er som sædvanlig købt hos Lene Fredsmindeunikadesign. Dk de to midterste har jeg selv farvet med frugtfarve og pasta farve. De 3 andre har Lene farvet.
                

En ups, og om at hjælpe hinanden.

Da jeg i går var ved at ryde op i kurven med mine igangværende projekter. Som egentlig startede med en stor metal spand på hjul, som så med tiden er blevet bygget op med et par baljer så det minder om et etage byggeri, godt støttet af poser med strikke indhold, blade/ bøger og løse opskrifter som beskyttene sikkerheds dæmninger. 
Da besluttede jeg igen, med mig selv at der skulle reduceres godt og grundigt i stakken ( helt ned til kun spanden) inden jeg måtte starte på noget nyt.
Men så var det jo jeg tilfældigvis faldt over en opskrift på en hæklet hue. Jeg egentlig gerne ville havde prøvet at lave sidste år, men som så måtte vente lidt. Og så blev det  så ikke til noget. Sikkerg på grund af andre projekter der var lige så spændende om ikke lidt mere.
Sådan skulle det ikke gå i år, og nu nærmer hue tiden sig jo. Ja den er vel egentlig startet lidt i smug.
Så op på lageret og finde garn og hæklenål, og så i sving.
Det er ved at være noget tid siden jeg har hæklet, så det sad ikke helt i fingrene, bedst som jeg var kommet i gang sms`ede et par af vores venner om ikke vi gav aftenskaffe. Og selvfølgelig gjorde vi det.
Konen havde for et par dage siden spurgt om ikke jeg ville være hende at strikke strømper. Og selvfølgelig ville jeg da gøre et forsøg.
Så hun havde været ude at købe garn og pinde, jeg fandt en letlæselig opskrift, et nyt garnnøgle og pinde til mig selv. Det er nemlig lidt nemmere at lære hvis man sidder ved siden af og vi næsten laver det samme.
Så inden jeg gik i seng. Vupti havde jeg fået startet op på en hue og et par strømper mere. Og dermed et par poser mere til at støtte op om mit stadig højere strikketøjs tårn.
Huen har dog voldet mig lidt problemer med hensyn til hoved størrelse, så den er jeg først kommet rigtig i gang med i dag.
Og så skal der altså ikke startes  på mere  før tårnet og dæmningerne er redusert til en spand igen😇

Endelig ferdig.

Jeg har i dag fået færdig gjort 2 projekter. Det ene er mit total lækre kæmpe sjal, strikket i alpaca, farvet af Lene Fredsminde.  Der er gået 300 gram, til det, og måler 80 cm i højden og lidt over 160 cm i breden. Så nu kan de kolde vinter aftener bare komme an jeg er forberedt.
Jeg har også fået monteret et par sokker til yngste datteren. Strikket i arwetta,  igen farvet af den gode Lene.
Jeg startede på dem sidste år i påsken,  og så har de ellers ligget og hygget sig i strikke kurven.  Men nu er de monteret færdig med øjne, og haler, og alle ender er hæftet.
Også de ligger klar i sokke skuffen og venter på koldere dage.

Broken seed stitch.

Aldrig har jeg været så længe om et par strømper, og med så mange fejl som disse. Mønstret er Broken seed stitch. Mønstret er egentlig ikke så svært, man skal bare være opmærksom,  og så ikke stramme sidste vrang maske for meget.
Nu er det prøvet, og det varer længe før det skal prøves igen.

Aften hygge.

I aften står den også på færdiggørelse af endu en ufo.
Et par børne strømper,  hvor jeg kun lige havde fået strikket skaftet af den 1. Strømpe.
I aften bliver det ledsaget af en god kop kaffe, serveret i en Green gate kop i matchene farve til garnet.

Der fløj en UFO mere.

I dag fløj der en ufo mere fra kurven.

Denne gang blev det makkeren til et par tykke futties.

Jeg lavede et par stykker/ sæt sidste år, de er fantastiske som hjemmesko eller i stedet for tykke strømper i støvlerne til vinter.

Disse er strikket i dobbelt garn. Rustik 80% uld og 20% polyamid. på pind 5. så de er egentlig ret hurtigt lavet. Må da helt klart få lavet nogle flere til resten af familien.

 

En to do og en UFO mindre.

Jeg skrev i går om min to do, datterens ønsker/ to do og de mange UFOer der også er relevante at få gjort færdige.

I dag kan jeg så stege et ønske og en UFO.

 

Yngste datter havde jo for noget tid siden købt sig en Maileg kanin, og havde fået en af mig, samt min gamle dukkevogn så de havde et sted at sidde.

Men mor de mangler altså et tæppe. Du bliver nød til at lave et til dem.

Det har jeg så hermed gjort. Nu fryser de små stakler ikke længere.

Og så har jeg fået lavet et par UFO strømper færdig.

De er strikket i Nordlys fra viking i 75% superwash uld og 25% nylon.

Dejlig bløde hyggesokker til en kold aften.