lørdag den 30. august 2014

Der fløj en UFO mere.

I dag fløj der en ufo mere fra kurven.
Denne gang blev det makkeren til et par tykke futties.
Jeg lavede et par stykker/ sæt sidste år, de er fantastiske som hjemmesko eller i stedet for tykke strømper i støvlerne til vinter.
Disse er strikket i dobbelt garn. Rustik 80% uld og 20% polyamid. på pind 5. så de er egentlig ret hurtigt lavet. Må da helt klart få lavet nogle flere til resten af familien.

 

fredag den 29. august 2014

Min hemmelighed blev til.

Et sjal. Det var egentlig tiltænkt til en fødselsdagsgave, der så ikke lige blev til alligevel. 
Flere gange undervejs kom Sofie med kommentarer som: Det er nogle flotte farver, mor! Det er lige mine yndlings farver, mor! Hvor bliver det fint, mor. Hvor er det blødt, mor! Sådan et ønsker jeg mig,  mor!
Så når det nu ikke blev til en gave, så kunne det blive en poncho/ sjal til Sofie.
Og så havde jeg slået to fluer med et smæk.

tirsdag den 26. august 2014

En to do og en UFO mindre.

Jeg skrev i går om min to do, datterens ønsker/ to do og de mange UFOer der også er relevante at få gjort færdige.
I dag kan jeg så stege et ønske og en UFO.
 
Yngste datter havde jo for noget tid siden købt sig en Maileg kanin, og havde fået en af mig, samt min gamle dukkevogn så de havde et sted at sidde.
Men mor de mangler altså et tæppe. Du bliver nød til at lave et til dem.
Det har jeg så hermed gjort. Nu fryser de små stakler ikke længere.

Og så har jeg fået lavet et par UFO strømper færdig.
De er strikket i Nordlys fra viking i 75% superwash uld og 25% nylon.
Dejlig bløde hyggesokker til en kold aften.
 
 
 
 

 
 
 
 

Familen er udvidet.

I dag kom der lige et par dyr mere til familien Maileg. 
Et par julemus og en kaninpige.

mandag den 25. august 2014

Først en halv time med den ene ting, så.....

De fleste af os kender vist omkvædet af sangen >Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden, og så på ryggen en time til halvanden.
Det omkvæd,  et for mit vedkommende lettere omskrevet til en halv time med den ene ting, så en halv time med den anden, og så den sidte en time til halvanden.
Min ønske to do er pænt lang, det samme er yngste datters, og kurven med UFOer der og så er ved at blive to do.
Så hvis jeg veksler lidt mellem, en halv time med det ene, og en halv time med det andet, skulle der være mulighed for at jeg når det hele. Helt uden stress.

søndag den 24. august 2014

Labyrint citater.

På vejen rundt gennem majs labyrinten i går stod der små skilte med små citater.
Deler lige nogen af dem med jer.

lørdag den 23. august 2014

På en lidt grå og våd lørdag.

Der skulle lige ske lidt inden jeg skal på arbejde i aften. Så vi kørte lige en tur til Nibe for at se på campingvogne. Tror nok de fleste af os er kommet til at savne camping livet, dog tvivler jeg lidt på teenageren.
På vej hjem var vi en tur i majs labyrinten. Det er en stor majs mark hvor der er sået så det bliver en kæmpe labyrint når planterne vokser op.
Det er sikkert rigtig hyggeligt på en tør solskinsdag.

søndag den 17. august 2014

Vejeret er perfekt.

Nok regner og blæser det en del og det er blevet koldere i vejret. Men det gør bestemt ikke noget, når man nu har fået smag for betonstøbning. 
Det er nemlig ikke så godt at støbe når det er for varmt, da tørrer det for hurtigt og kan så knække.
Så i dag er 3. Omgang af rabarber fuglebade og små lygter startet. Nu går der så et par dage før de kan vendes.
Ind til da har Sofie vedt mig lave et par tæpper til sine Maileg kaniner.

Min lille samling

For noget tid siden viste jeg jer lidt nyt til min Green gate samling. 
Jeg er helt vild med deres farver og mønstre, der kan mixes som man vil, og derfor sagtens kan bruge mønstre der er udgået med de nyeste mønstre.
Det er for mig noget af det fedeste inden for dansk design.

torsdag den 14. august 2014

Hemmeligheder.

Her er lidt stille pt.
Grunden er en hemmelighed lidt endnu, men i skal nok få få lov til at se hvad jeg har gang i.
Detceneste jeg kan sige er at det indebærer dette garn nøgle i pasteller.

mandag den 11. august 2014

Nu pludselig ikke så lille mere.

Selv om man skal starte i 1. Klasse, kan man godt gå en smule i panik.
Hvad skal man lave? Hvad hvis læren spørger om noget jeg ikke kan svare på? Kan jeg nu ikke lege med bedste veninden efter skole?  Nu kan jeg ikke huske hele alfabetet og alle tallene.
Spørgsmålene har været mange, og der har været tendens til panik.
Det er ikke let at starte i 1 . Klasse,  med nye lærere,  fag og en helt ny skolestruktur. 
Men til morgen var tasken pakket, med nye blyanter, farver og andet udstyr.
Og det endte da også med at Sofie faldt til ro, og vi måtte tage hjem inden skoledagen var helt slut.

lørdag den 9. august 2014

Starten på en samling,

Yngste datter og jeg var på besøg hos Susi i dag.
Jeg havde købt en tallerken af hende, til min Green gate samling, der med tiden nok bliver til et helt kaffestel. 
Og da Sofie forleden var faldet pladask for en lille maileg kanin,  havde jeg hørt Susi om hun skulle have sådan en hun ville sælge.
Det havde hun heldigvis,  enda lidt større en en jeg havde.
Så Sofie havde selv lommepenge med, og fandt en rigtig fin "storesøster".
I gemmerne har vi fundet min gamle røde dukkevogn fra da jeg var barn, men som jeg heldigvis ikke kunne få mig til at skille mig af med.
Så nu skal der vist gang i symaskinen, strikkepinde og hækkelnål så den kan få sengetøj og tæppe.

torsdag den 7. august 2014

Jubii, det er snart hverdag.

Ferien er snart slut, og dermed skal der gang i løbeskoene igen. De har bestemt også holdt ferie, og tiden er blevet prioriteret anderledes,  og mest på familien.
Men snart er det hverdag igen, og løbrturene kan komme i deres faste rutine.
Selv min gps, havde start vanskeligheder, men jeg kom rundt,  og det føltes godt bagefter. 

onsdag den 6. august 2014

Nye forsyninger.

Jeg har i dag fået nye forsyninger fra min favorit garn pusher Fredsminde unika design.
 Lene laver bare de fedeste indfarvninger i de lækreste garner, og ikke ret mange af hver, så det er unika der kommer ud af det.
Dagens forsyninger.
lidt blandet. Luksus strømpegarn af alpaka, merino, og nylon.
og Arwetta af merino og nylon.  

Jeg havde allerede et fed, luksus garn på lager. De er nu alle 3 vundet op, og klar til brug.

 
Er allerede i fuld gang, med et kæmpe sjal.
Det bliver super godt til vinter. 

Sofie i sin første Lille Karla.

Så blev min første Lille Karla kjole færdig. Den er strikket i alpakka med lidt akryl, så den skulle være dejlig varm, og holdbar til leg, selv om den ikke er så tyk.
Lille Karla er børne modellen til Hendes verdens kjolen,  der efterhånden er blevet ret kendt,  for sin gode pasform, og så er den super let at strikke.
Det er en top down,  dvs. At man starter i halsen, og strikker ned. Så der er mulighed for at prøve undervejs,  og det bedste er der er ingen sammensyninger. Kun et par ender der skal heftes.
Nr 2 og 3 er allerede i tankerne.

søndag den 3. august 2014

Gratis bad.

Når man nu har to vandhunde,  er det altså rart der kun er 6 km. til Himmerland Golf og wellness ressort.
Endnu bedre er det at der er gratis adgang til svømmehallen om søndagen.
Så på sådan en grå og våd søndag pakkede vi badetøj og de to små i bilen og lod teenageren blive hjemme ved sin computer og anlæg, så hun kunne nyde roen.
Ren win win for alle.

lørdag den 2. august 2014

En lærerig dag i ferien

Vi har været en tur i eksperimentarium.  Det er nogle universitets studerende fra Aalborg universitet,  der hvert år har et nyt emne som de  laver forsøg og fortæller om. I år er emnet vand.
Hvad består vand af, hvad kan det bruges til, og hvordan bryder man naturens love, og får det til at reagere anderledes end normalt. Meget lærerigt.