tirsdag den 28. oktober 2014

Et par bestillinger er landet.

En mor i vores omgangskreds havde bestilt en rasta hue til sin søn, i sort/ orange. Den er i dag landet i drengens garderobe i børnehaven.
Noget andet der er landet er vores nye bil.
Eller rettere min mand og datters handicapbus, er landet hos ombyggeren.
Den har været længe ventet. 3 år er det ved at være siden vi sendte ansøgningen afsted. En ansøgning der fra komunens side har været givet afslag på, vi har anket, kommunen har igen givet afslag, vi har igen anket. Den blev sendt i ankestyrelsen, ligget der i 8 måneder, er blevet sendt til ankenævnet da det blev oprettet i stedet for ankestyrelsen, ligget der i ligeledes 8 måneder. For endelig at lande hos en sagsbehandler der omstøder kommunens afgørelse,  der giver os medhold. Dette skete i marts.
Så starter møllen med afprøvninger af rette bil, indhentninger af tilbud på billigste forhandler og ombygger, for sluttligt at snakke med den endelige forhandler, om ønsker om ekstraudstyr.
I går landede den endelig hos forhandleren,  og blev kørt videre til ombyggeren,  hvor vi så har været til møde om indretningen af passagerer sæderne til børnene og diverse kørestole.
Men om knap 14 dage, er den klar til at lande i vores indkørsel.   
Det bliver SÅ FEDT!

mandag den 20. oktober 2014

På med huen.

Jeg er blevet færdig med prøven på Rastahuen, og der er blevet lavet en til yngste datter også der selvfølgelig skulle være i pigefarver.

torsdag den 16. oktober 2014

Årets Græskar tur.

Ikke langt fra os, er der en gårbutik med hjemme dyrkede grøntsager.
Og ud over de almindelige grøntsager, har de også en helt del forskællige græskar.
To dage i efterårsferien,  har de åbnet laden for at man kan komme og skære sine Halloween græskar.
Der ud over er der traktor tur rundt på markerne, og halmballe hule.
Det er efterhånden blevet et input i vores ferie.

mandag den 13. oktober 2014

En ups, og om at hjælpe hinanden.

Da jeg i går var ved at ryde op i kurven med mine igangværende projekter. Som egentlig startede med en stor metal spand på hjul, som så med tiden er blevet bygget op med et par baljer så det minder om et etage byggeri, godt støttet af poser med strikke indhold, blade/ bøger og løse opskrifter som beskyttene sikkerheds dæmninger. 
Da besluttede jeg igen, med mig selv at der skulle reduceres godt og grundigt i stakken ( helt ned til kun spanden) inden jeg måtte starte på noget nyt.
Men så var det jo jeg tilfældigvis faldt over en opskrift på en hæklet hue. Jeg egentlig gerne ville havde prøvet at lave sidste år, men som så måtte vente lidt. Og så blev det  så ikke til noget. Sikkerg på grund af andre projekter der var lige så spændende om ikke lidt mere.
Sådan skulle det ikke gå i år, og nu nærmer hue tiden sig jo. Ja den er vel egentlig startet lidt i smug.
Så op på lageret og finde garn og hæklenål, og så i sving.
Det er ved at være noget tid siden jeg har hæklet, så det sad ikke helt i fingrene, bedst som jeg var kommet i gang sms`ede et par af vores venner om ikke vi gav aftenskaffe. Og selvfølgelig gjorde vi det.
Konen havde for et par dage siden spurgt om ikke jeg ville være hende at strikke strømper. Og selvfølgelig ville jeg da gøre et forsøg.
Så hun havde været ude at købe garn og pinde, jeg fandt en letlæselig opskrift, et nyt garnnøgle og pinde til mig selv. Det er nemlig lidt nemmere at lære hvis man sidder ved siden af og vi næsten laver det samme.
Så inden jeg gik i seng. Vupti havde jeg fået startet op på en hue og et par strømper mere. Og dermed et par poser mere til at støtte op om mit stadig højere strikketøjs tårn.
Huen har dog voldet mig lidt problemer med hensyn til hoved størrelse, så den er jeg først kommet rigtig i gang med i dag.
Og så skal der altså ikke startes  på mere  før tårnet og dæmningerne er redusert til en spand igen😇

Endelig ferdig.

Jeg har i dag fået færdig gjort 2 projekter. Det ene er mit total lækre kæmpe sjal, strikket i alpaca, farvet af Lene Fredsminde.  Der er gået 300 gram, til det, og måler 80 cm i højden og lidt over 160 cm i breden. Så nu kan de kolde vinter aftener bare komme an jeg er forberedt.
Jeg har også fået monteret et par sokker til yngste datteren. Strikket i arwetta,  igen farvet af den gode Lene.
Jeg startede på dem sidste år i påsken,  og så har de ellers ligget og hygget sig i strikke kurven.  Men nu er de monteret færdig med øjne, og haler, og alle ender er hæftet.
Også de ligger klar i sokke skuffen og venter på koldere dage.

torsdag den 9. oktober 2014

Når der sker for meget.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet her. Der er bare sket så meget.
Min farmor og hendes samlever, flyttede på plejehjem her til den 1. Oktober. Er sikker på at det bliver rigtig godt for dem, når de lige kommer ordenligt på plads og vender sig til det.
I den forbindelse har jeg været så heldig at arve hendes gamle dækketøjs skab. Af en eller anden grund har jeg altid været held vild med det.
Nu står det i min stue, gammelt og slidt, men kan slet ikke nenne at begynde at slibe og male det.
Den 1 oktober blev mellemste barnet Sebastian 12 år. Det skulle også fejres.
Fredag og lørdag var Sebastian, til Karate stævne i Roskilde.  Manden og jeg var selvfølgelig med til at heppe på ham. Og han klarede det rigtig flot, selv om det ikke blev til nogen medalje,  udviste han klart god kyokushinkai stil.
I går var vi med yngste datter til samtale/ forundersøgelse til en tarm operation hun skal have lavet om ca 6-8 uger. Det er i forbindelse med hendes rygmarvsbrok,  så ikke noget alvorligt. Men det bliver helt sikkert godt for hende.
I dag skal Sebastian på den igen. Hans klasse skal holde cykel sponsor løb, så de kan tjene penge til deres klassetur i foråret. Det bliver spændende at se hvor mange kilometer han får kørt. Dog har hans sponsore været meget fornuftige og doneret faste beløb og ikke pr kilometer, ellers kan det vist blive ret dyrt. Efter løbet er der fælles spisning for elever, foreldre og søskende.  Øv at jeg skal arbejde men sådan er det ind i mellem.
Dog bliver der også tid til at strikke lidt, men ikke så meget som ønsket.