torsdag den 4. december 2014

En total regnefejl.

Da jeg tog hjemme fra tirsdag morgen, havde jeg helgardet mig mod syehus kulder, med ikke mindre end 3 strikke projekter.
Det plejer at indfinde sig i min krop, allerede inden for den første time efter vi har meldt vores ankomst. Bare tanken om udsigten til lang  og ubestemmelig ventetid mellem de få samtaler giver mig total stress.
Men sådan gik det ikke denne gang.
Sofie har været indlagt på H. C. Andersens Børnehospital i Odense.  En fantasisk oplevelse, når det nu skulle være.
Plejepersonalet var rigtig søde, og bar ikke tegn på stress, når de var hos os. Og så var der rigtig mange aktivitets muligheder i fælles arealerne mellem afdelingerne. Der for uden,  fik vi tilbudt fribilletter til zoo da vi var færdige med indlæggeles samtalen om tirsdagen, så der nåde tiden heller ikke blive lang.
I går onsdag skulle Sofie opereres.  Det blev hun også. Hun blev enda kaldt til operation en time før planlagt. Det har vi aldrig oplevet før.
Nå men alt den tid jeg havde regnet med skulle slåes ihjel, med strikning, og de projekter jeg havde regnet med kom hjem i mere eller færdig tilstand, kunne jeg hurtigt skyde en hvid pil efter.
Jeg fik strikket et par cm. mere på kjolen, og det halve af strømperne, som så er blevet færdige her til aften.
Men pyt. Vi har trods omstændighederne,  og operationen som vi kom efter, haft et par dejlige og hyggelige dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar