Da jeg her til aften var ved at prøve mine nye hjemme strikkede sokker, kom stakkels Yankie til at lægge hovedet på de gamle. Han faldt i søvn på rekort tid.
Sokkerne er strikket i Nordlys fra viking, og er dejlig bløde, og varme som hjemme- hygge - sokker.
Yankie er dog vågnet efter sin gasning, og er i hopla igen, nu der er blevet stille i huset.
Hold da op, hvor er det længe siden jeg har sat så meget pris på en ganske almindelig søndag aften, som i aften.
Bare sidde og slappe af med starten på et længe ønsket strikketøj.
Der har været jul, nytår og så har jeg været græsenke i 14 dage. Fra d. 5. Til i fredags.
Jeg var selv ovre og aflevere manden til hans årlige tjek/ trænings ophold på center for rygmarvsskader i Hornbæk. Sygehuset med landets bedste udsigt♡
Det er rigtig godt for både ham og resten af familien at han kommer der over. Men hold da op det kan føles langt væk ind i mellem. Nu går der heldigvis 2 år før de vil se ham igen.
Hjemme er det ikke blevet til så meget kreativt, det har jeg godt kunne mærke på stress kontoen.
Men da ungerne var lagt i seng, og der kom lidt ro på huset, og jeg kunne sidde med det længe ønskede projekt > Arvingen < kunne jeg mærke roen brede sig i min gamle krop.
Jeg har altid været meget uld forskrækket, men har fundet en helt fantastisk garnbutik i Ålborg > Garnudsalg < der egentlig er en netbutik, der åbner lageret om fredagen, så deres kunder kan komme og se med fingrene og også købe garn den pågældende dag. Der ud over kan man bestille senest om onsdagen og så hente det om fredagen. Så slipper man for porto.
Det varer ikke længe før det er mandag morgen= starten på en ny uge, og vi skal hjælpes af med at implementere alt det nye, manden har lært i Hornbæk.
Noget bliver sikkert en omvæltning, og andet bliver svært, men er også sikker på det nok skal blive godt.
Jeg ser frem til den nye uge, medbåde omvæltninger og roen ved at vores lille familie er samlet igen.
Julen er hjerterne og børnenes fest.
Er lige blevet færdig med et par hjerte sokker til yngste datter.
Det er igen, ved at hvade været noget tid siden jeg sidst har fået lavet et indlæg.
Denne gang er det vist grundet jule travlhed, og så tager det altså noget tid at komme sig oven på sådan en indlæggelse med datteren. Der forøvrigt lige har været til tjek efter operationen, og alt er til UG. Det pæneste ar sygeplejersken havde set længe. ( og med over 300 børn under sine vinger, har hun vist set en del).
Men selv om vi i alt har hevet godt 4,5 døgn ud af December til at ligge på sygehus, er vi vist ret godt med til jul.
Der er blevet bagt 3 slags småkager og 2 slags klejner.
Sofie har været til jule- ride -stevne.
Og så er jeg her til aften endelig blevet færdig med hendes julekjole, der lige skal skylles op.
Alle julegaver er stort set købt og pakket ind.
Når vi står op igen skal der fældes juletræ, og pyntes.
Jeg satser på vi når det hele. Ellers bliver det nok jul alligevel.
Normalt er der vist ikke meget rødstrømpe i mig.
Men da de to sokke - strikke - grupper, jeg er med i på Facebook har månedlige udfordringer, der begge i December handler om at strikke røde sokker.
Den ene hedder bare hovedsageligt røde, og den anden hedder røde med hjerter.
Er disse mine bedste bud, ind til videre.
Kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om dem med bomberne.
Da jeg tog hjemme fra tirsdag morgen, havde jeg helgardet mig mod syehus kulder, med ikke mindre end 3 strikke projekter.
Det plejer at indfinde sig i min krop, allerede inden for den første time efter vi har meldt vores ankomst. Bare tanken om udsigten til lang og ubestemmelig ventetid mellem de få samtaler giver mig total stress.
Men sådan gik det ikke denne gang.
Sofie har været indlagt på H. C. Andersens Børnehospital i Odense. En fantasisk oplevelse, når det nu skulle være.
Plejepersonalet var rigtig søde, og bar ikke tegn på stress, når de var hos os. Og så var der rigtig mange aktivitets muligheder i fælles arealerne mellem afdelingerne. Der for uden, fik vi tilbudt fribilletter til zoo da vi var færdige med indlæggeles samtalen om tirsdagen, så der nåde tiden heller ikke blive lang.
I går onsdag skulle Sofie opereres. Det blev hun også. Hun blev enda kaldt til operation en time før planlagt. Det har vi aldrig oplevet før.
Nå men alt den tid jeg havde regnet med skulle slåes ihjel, med strikning, og de projekter jeg havde regnet med kom hjem i mere eller færdig tilstand, kunne jeg hurtigt skyde en hvid pil efter.
Jeg fik strikket et par cm. mere på kjolen, og det halve af strømperne, som så er blevet færdige her til aften.
Men pyt. Vi har trods omstændighederne, og operationen som vi kom efter, haft et par dejlige og hyggelige dage.
Når nu datteren står for at skal opereres, helt i Odense. Og vi ikke ved om hun skal være der i 2 eller 3 døgn.
Hvor mange projekter skal man så påregne at have med? Hellere et for mange end et for lidt.
Vi står med min 2 1/2 times kørsel hver vej, max en times undersøgelse/ samtale i dag, operations dag i morgen og så 1 til 2 observations dage derefter.
Jeg har taget et par projekter med der for en kort bemærkning var blevet tilside lagt til fordel for et par advents gaver.
Et sjal der lige mangler 10 cm til rette længde, et par strømper til Sofie der stadig mangler fødderne, og sofies julekjole der stadig mangler det meste.
Og så for en sikkerheds skyld, garn til et par strømper mere.
Mon så ikke det er nok.
Vi ved efterhånden at på sådanne sygehus ture føles tiden hurtigt meget lang for alle parter, og man let kan blive rastløs, så er det godt at have lidt mellem henderne.
