mandag den 11. august 2014

Nu pludselig ikke så lille mere.

Selv om man skal starte i 1. Klasse, kan man godt gå en smule i panik.
Hvad skal man lave? Hvad hvis læren spørger om noget jeg ikke kan svare på? Kan jeg nu ikke lege med bedste veninden efter skole?  Nu kan jeg ikke huske hele alfabetet og alle tallene.
Spørgsmålene har været mange, og der har været tendens til panik.
Det er ikke let at starte i 1 . Klasse,  med nye lærere,  fag og en helt ny skolestruktur. 
Men til morgen var tasken pakket, med nye blyanter, farver og andet udstyr.
Og det endte da også med at Sofie faldt til ro, og vi måtte tage hjem inden skoledagen var helt slut.

lørdag den 9. august 2014

Starten på en samling,

Yngste datter og jeg var på besøg hos Susi i dag.
Jeg havde købt en tallerken af hende, til min Green gate samling, der med tiden nok bliver til et helt kaffestel. 
Og da Sofie forleden var faldet pladask for en lille maileg kanin,  havde jeg hørt Susi om hun skulle have sådan en hun ville sælge.
Det havde hun heldigvis,  enda lidt større en en jeg havde.
Så Sofie havde selv lommepenge med, og fandt en rigtig fin "storesøster".
I gemmerne har vi fundet min gamle røde dukkevogn fra da jeg var barn, men som jeg heldigvis ikke kunne få mig til at skille mig af med.
Så nu skal der vist gang i symaskinen, strikkepinde og hækkelnål så den kan få sengetøj og tæppe.

torsdag den 7. august 2014

Jubii, det er snart hverdag.

Ferien er snart slut, og dermed skal der gang i løbeskoene igen. De har bestemt også holdt ferie, og tiden er blevet prioriteret anderledes,  og mest på familien.
Men snart er det hverdag igen, og løbrturene kan komme i deres faste rutine.
Selv min gps, havde start vanskeligheder, men jeg kom rundt,  og det føltes godt bagefter. 

onsdag den 6. august 2014

Nye forsyninger.

Jeg har i dag fået nye forsyninger fra min favorit garn pusher Fredsminde unika design.
 Lene laver bare de fedeste indfarvninger i de lækreste garner, og ikke ret mange af hver, så det er unika der kommer ud af det.
Dagens forsyninger.
lidt blandet. Luksus strømpegarn af alpaka, merino, og nylon.
og Arwetta af merino og nylon.  

Jeg havde allerede et fed, luksus garn på lager. De er nu alle 3 vundet op, og klar til brug.

 
Er allerede i fuld gang, med et kæmpe sjal.
Det bliver super godt til vinter. 

Sofie i sin første Lille Karla.

Så blev min første Lille Karla kjole færdig. Den er strikket i alpakka med lidt akryl, så den skulle være dejlig varm, og holdbar til leg, selv om den ikke er så tyk.
Lille Karla er børne modellen til Hendes verdens kjolen,  der efterhånden er blevet ret kendt,  for sin gode pasform, og så er den super let at strikke.
Det er en top down,  dvs. At man starter i halsen, og strikker ned. Så der er mulighed for at prøve undervejs,  og det bedste er der er ingen sammensyninger. Kun et par ender der skal heftes.
Nr 2 og 3 er allerede i tankerne.

søndag den 3. august 2014

Gratis bad.

Når man nu har to vandhunde,  er det altså rart der kun er 6 km. til Himmerland Golf og wellness ressort.
Endnu bedre er det at der er gratis adgang til svømmehallen om søndagen.
Så på sådan en grå og våd søndag pakkede vi badetøj og de to små i bilen og lod teenageren blive hjemme ved sin computer og anlæg, så hun kunne nyde roen.
Ren win win for alle.

lørdag den 2. august 2014

En lærerig dag i ferien

Vi har været en tur i eksperimentarium.  Det er nogle universitets studerende fra Aalborg universitet,  der hvert år har et nyt emne som de  laver forsøg og fortæller om. I år er emnet vand.
Hvad består vand af, hvad kan det bruges til, og hvordan bryder man naturens love, og får det til at reagere anderledes end normalt. Meget lærerigt.