torsdag den 2. juli 2015

Jeg går aldrig ned på projekter.

Jeg arbejder på en dement afdeling som aftenvagt. Her er der et par damer der stadig kan finde ud af at strikke. Det bliver udnyttet til slumre tæpper a' la Moder Terese/ oldemor tæpper. Der bor også en dame hvor hende og manden havde en Brugs/ købmands butik, hvor de også havde et mindre lager af garn.
Så der bliver ofte talt om håndarbejde, og de nyder når jeg tager mine igangværende projekter med, og så ser dem selvfølgelig også når de er færdige. Ikke at de husker det fra gang til gang, men så går snakken og gamle minder kommer frem igen.
I aftes havde jeg så min Lille Karla kjole med. Der mangler lige godt 15 cm, men de følger processen med glæde.
Og så glemmer jeg selvfølgelig at få den med hjem, så jeg nåde ikke at få den færdig i dag.
I stedet har jeg så fundet min Hendes verdens kjole frem. Jeg havde bare lige strikket et par få pinde, for at se hvordan den kom til at se ud.
Så i dag er jeg kommet et par omgange længere, ude i solen.

tirsdag den 30. juni 2015

Årets første høst

Jeg har lige hentet, årets første hele dybe tallerken jorbær i haven.
Og med fløde, en anelse sukker, er det altså bare det bedste.

onsdag den 24. juni 2015

Det går langsomt fremad.

Med min Lille Karla.
Jeg får strikket lidt på den så godt som hver dag.
Siden jeg startede på den er jeg også blevet færdig med et par sokletter i halvt bomuld halvt uld.
Jeg har forsøgt mig med en ny type hæl end jeg plejer, og kom langt om længe frem til en god løsning.

onsdag den 20. maj 2015

Mistelten spirer.

I marts var jeg så heldig at få fingre i nogle mistelten bær.
Jeg satte 5 stk på vores 2 æbletræer, og det ser sørme allerede ud til at de 4 er begyndt at spire.
Jeg ved at det med mistelten er en lang proces, før man kan begynde at tage af den. Derfor kommer det bag på mig at der allerede er gode spirer fremme.

mandag den 18. maj 2015

Når man kommer ud af en vane.

Der er igen sket alt for meget i min lille verden.
Men nu er jeg på igen.
Her i weekenden har der været byfest i vores lille by.
For os var højdepunktet at sønnen skulle debuterte som havetraktor trækker. Han kom lidt forventet på en sidsteplads men har bestemtikke tabt modet, og har store planer inden næste gang.
Lørdag formiddag valgte vores kat at levere 7 totalt lækre killinger, der alle har det godt og bliver passet til UG.

fredag den 27. marts 2015

Mit næsten forårs klar driverthus.

Min far har tryllet med den gamle barne jernseng.
Så nu passer den perfekt til forhåbentlig mange timers lydbog,  strikke og kaffe hygge.
Jeg skal lige havde lavet nogle puder i forskellige størrelser i passene farver.

tirsdag den 24. marts 2015

En travl marts.

For mig har marts været en travl og aktiv måned.
Den har ud over alt det sedvanlige også stået på 3 dage med gymnastik opvisninger og et løb til fordel for Julemærke fonden.
Det er ikke alverden der er kreeret, men det er blevet til et par strømper til mig selv, og et sjal med glimmer til Sofie.